Remote Control for Onn Roku TV

Analyse af Mobexer

Jeg prøvede Remote Control for Onn Roku TV med det mest praktiske spørgsmål i hovedet: Er den kun smart den første aften, eller bliver den faktisk ved med at være nyttig, når nyhedens interesse har lagt sig? Det er en fjernbetjeningsapp til Onn Roku TV, udviklet af MONIQ TAP., CO LTD, og dens grundidé er enkel: telefonen skal kunne overtage de vigtigste fjernbetjeningsopgaver, mens den også giver mulighed for casting og skærmspejling.

Den første oplevelse er let at forstå. I stedet for at lede efter den fysiske fjernbetjening mellem sofapuderne åbner jeg appen, forbinder den med tv'et og får adgang til en digital kontrolflade. Det gør den interessant for familier, gæsteværelser og situationer, hvor den almindelige fjernbetjening ikke lige er ved hånden. Min samlede vurdering er dog ikke kun baseret på, hvor hurtigt den kan bruges. En fjernbetjeningsapp skal også passe ind i hverdagen uden at kræve unødigt arbejde hver gang.

En lovende første uge med telefonen som fjernbetjening

I den første uge er appens største styrke dens umiddelbare tilgængelighed. Telefonen er normalt tættere på mig end tv-fjernbetjeningen, og derfor føles det naturligt at bruge den til at tænde, navigere, justere lyd eller skifte mellem indhold. For en person, der ofte ser tv fra forskellige pladser i hjemmet, kan det være mere bekvemt end at holde styr på endnu en lille enhed.

Tilslutningen er central for hele oplevelsen. Appen er lavet specifikt med Onn Roku TV i tankerne, så den giver mest mening for ejere af netop den type tv. Jeg ville ikke vælge den med forventningen om, at den fungerer som en universel løsning til alle mærker. Den målrettede tilgang er en fordel, når tv'et passer til appen, men den begrænser samtidig dens anvendelighed for et hjem med flere forskellige tv-mærker.

Det er værd at tænke over, hvor appen skal bruges. På et primært tv i stuen kan den hurtigt blive en praktisk reserve, især hvis flere personer i hjemmet skiftes til at bruge fjernbetjeningen. På et gæsteværelse kan den være endnu mere nyttig, fordi besøgende ikke nødvendigvis ved, hvor den fysiske fjernbetjening ligger. Her kan en telefonbaseret løsning mindske den lille, men irriterende opgave med at forklare knapperne.

Jeg synes også, at appens casting- og spejlingsmuligheder gør den mere interessant end en ren knapkopi. Casting passer godt, når jeg vil sende indhold fra telefonen til tv'et uden først at navigere gennem flere menuer. Skærmspejling er en anden type værktøj: Den kan være nyttig til at vise billeder, en kort video eller noget på telefonen til andre i rummet. Det er dog ikke den funktion, jeg ville bruge hele tiden. Den har mest værdi i bestemte øjeblikke.

Et realistisk scenarie er en aften, hvor jeg kommer hjem, lægger telefonen på sofabordet og opdager, at den fysiske fjernbetjening er væk. I stedet for at afbryde resten af aftenen for at lede efter den, åbner jeg appen, opretter forbindelsen og fortsætter. Hvis jeg senere vil vise et foto fra telefonen på den store skærm, kan jeg skifte fra almindelig betjening til spejling. Det er ikke en revolution, men det løser to konkrete problemer i samme situation.

Det, der gør starten nemmere

Jeg anbefaler at sætte appen op, mens den fysiske fjernbetjening stadig er tilgængelig. Det lyder banalt, men det er en vigtig vane. Hvis forbindelsen skal etableres, eller tv'et skal være klar til at modtage kommandoer, er det bedre at gøre det på et roligt tidspunkt end midt i en film. Når den første opsætning er overstået, bliver appens værdi langt tydeligere.

Det hjælper også at placere telefonen et fast sted, hvis appen skal bruges ofte. En digital fjernbetjening er kun praktisk, når jeg hurtigt kan finde den telefon, hvor den er installeret. Hvis appen ligger langt nede blandt andre programmer, forsvinder en del af fordelen. Derfor er den bedst for personer, der allerede har en fast telefonrutine, ikke for dem der helst vil have en dedikeret enhed med fysiske knapper.

Appen er gratis at hente, hvilket gør det let at prøve den uden først at beslutte sig for et køb. Samtidig findes der køb i appen på omkring fyrre til tre hundrede og femogtyve kroner, hvis betalingen går gennem Play. Det betyder, at jeg ville undersøge, hvilke funktioner der er tilgængelige uden betaling, før jeg gør den til familiens faste løsning. En gratis start er positiv, men den langsigtede værdi afhænger af, om de funktioner, jeg faktisk bruger, kræver ekstra betaling.

Den månedlige værdi afhænger af vaner

Efter den første uge bliver spørgsmålet mindre, om appen virker spændende, og mere, om den løser et tilbagevendende problem. For mig er en fjernbetjeningsapp kun værd at beholde, hvis den enten erstatter en fysisk fjernbetjening i praksis eller gør casting og spejling markant lettere. Hvis jeg kun åbner den én gang om måneden for at finde en fjernbetjening, er den stadig nyttig som backup, men den bliver ikke en central del af tv-oplevelsen.

Her har appen en fornuftig, men ikke ubetinget stærk position. Den kan samle almindelig tv-betjening og telefonbaseret deling i samme løsning. Det giver en bredere anvendelse end en klassisk fjernbetjening, men telefonen bliver samtidig en mellemstation. Jeg skal låse den op, finde appen og sikre, at forbindelsen er klar. En fysisk fjernbetjening vinder stadig på den direkte følelse: Jeg kan tage den op uden at se på den og trykke på knapperne.

Det er den vigtigste afvejning fra måned til måned. Hvis jeg ofte mister fjernbetjeningen, eller hvis flere personer i hjemmet vil kontrollere tv'et fra deres egne telefoner, kan appen have en vedvarende rolle. Hvis jeg allerede har en velfungerende fysisk fjernbetjening liggende på samme sted hver dag, vil appen snarere være en reserve med ekstra delingsfunktioner.

Jeg ser især en fordel i hjem, hvor tv'et bruges på forskellige måder. En person kan bruge appen til almindelig navigation, mens en anden vil vise billeder eller indhold fra telefonen. I den situation føles casting og spejling ikke som pynt, men som funktioner der kan forlænge appens levetid. De gør, at den ikke kun konkurrerer med en fjernbetjening, men også med andre måder at få telefonindhold op på skærmen.

Omvendt bør man ikke installere den, hvis behovet primært er avanceret hjemmebiografstyring. Jeg ville ikke se den som erstatning for et samlet system med flere enheder, præcise makroer eller kontrol af hele underholdningsopsætningen. Dens styrke ligger i den daglige Onn Roku TV-betjening, ikke i at gøre et almindeligt tv til et komplet automatiseret mediecenter.

Hvem får mest ud af den?

Jeg synes, appen passer bedst til Onn Roku TV-ejere, der vil have en ekstra kontrolmulighed uden at købe en ny fysisk fjernbetjening. Den er også oplagt for familier, hvor fjernbetjeningen ofte flytter sig fra rum til rum. I et fælles hjem kan telefonen være mere personlig og derfor lettere at finde end den ene enhed, alle andre har lagt et sted.

Den kan desuden være praktisk for personer, der ofte viser noget fra telefonen til andre. Et billede fra en tur, en kort optagelse eller en side, som flere skal se, kan få mere plads på tv-skærmen. Det er en anden arbejdsgang end at bruge tv'ets egne apps, og netop derfor kan funktionen gøre en forskel, selv når fjernbetjeningsdelen ikke bruges dagligt.

Jeg ville derimod springe over, hvis jeg ikke har et Onn Roku TV, hvis jeg ikke bryder mig om at bruge telefonen foran tv'et, eller hvis jeg foretrækker fysiske knapper. Den er heller ikke et oplagt valg til et hjem, hvor børn eller gæster skal kunne betjene tv'et uden først at få adgang til en bestemt telefon. En separat fjernbetjening er i sådanne tilfælde mere ligetil.

Aldersmærkningen PEGI 3 fortæller, at appen er placeret i den brede, familievenlige kategori. I praksis er det dog stadig en god idé at tænke over, hvem der får lov til at caste eller spejle fra en telefon. Selve appen kan være enkel, men telefonen kan indeholde andet indhold, som ikke nødvendigvis skal vises på tv'et ved en fejl. Det er en hverdagsdetalje, som er vigtigere end aldersmærkningen alene.

Vedligeholdelse, forbindelse og den skjulte arbejdsbyrde

En appbaseret fjernbetjening har en anden vedligeholdelsesbyrde end en fysisk. Den skal være installeret på en telefon, telefonen skal have strøm, og forbindelsen mellem enhederne skal fungere, når jeg vil bruge den. Hver enkelt del er overskuelig, men tilsammen kan de skabe friktion. Det er især tydeligt, hvis jeg forventer, at appen skal være lige så øjeblikkelig som en almindelig fjernbetjening.

Jeg ville derfor behandle appen som et supplement, indtil den har bevist, at den passer ind i min rutine. Den fysiske fjernbetjening bør ikke gemmes væk den første dag. I stedet kan jeg bruge appen ved de lejligheder, hvor den er mest praktisk, og se om forbindelsen og betjeningen føles stabile over tid. Det er en bedre test end at vurdere den efter en enkelt vellykket opsætning.

Den aktuelle version er 1.3, og appen kræver Android 8.0 eller nyere. Det gør den relevant for mange Android-telefoner, men ikke for enheder, der ligger under dette systemniveau. For mig er det en detalje, der bør afklares før installation, især hvis appen skal ligge på en ældre reserve- eller familietelefon. Et tv kan være moderne nok, mens den telefon, der skal styre det, ikke er det.

Jeg ville også undgå at gøre én persons telefon til den eneste adgang til tv'et i et fælles hjem. Hvis telefonen er væk, løbet tør for strøm eller bruges af en anden, kan resten af familien stå uden den bekvemme løsning. En mere robust vane er at lade den almindelige fjernbetjening være tilgængelig og eventuelt installere appen på mere end én relevant telefon, hvis husstanden har behovet.

Ved casting og spejling bør jeg tænke på formålet, før jeg starter. Til en hurtig visning er det smart at have indholdet klar på telefonen først. Så undgår jeg at bruge tid på at bladre rundt, mens alle venter foran tv'et. Det er et lille workflow-tip, men det gør en tydelig forskel: Appen føles hurtigere, når jeg forbereder det, jeg vil vise, i stedet for at bruge tv'et som søgeflade.

Hvorfor den kan miste sin plads

Den største kilde til træthed er ikke nødvendigvis selve fjernbetjeningen, men de ekstra trin omkring den. At finde telefonen, åbne appen og vente på forbindelse kan føles tungere end at trykke på en fysisk knap, især når jeg kun vil sænke lyden en smule. I starten accepterer jeg det, fordi løsningen er ny. Efter en måned vurderer jeg den hårdere ud fra sekunder og vaner.

En anden mulig irritation opstår, hvis flere mennesker vil bruge den samtidig. En familie kan godt have flere telefoner, men det ændrer ikke ved, at alle skal vide, hvilken app de skal åbne, og hvordan forbindelsen etableres. Den fysiske fjernbetjening har her en social fordel: Den kræver ingen forklaring, når den ligger på bordet.

Betalingsmodellen kan også påvirke den langsigtede beslutning. Da appen er gratis at starte med, er det let at teste den uden risiko. Men hvis de funktioner, der gør den mest interessant, ligger bag køb i appen, skal jeg sammenholde udgiften med prisen på en enkel fysisk løsning eller værdien af at bruge tv'ets indbyggede muligheder. Jeg ville kun betale, hvis appen reelt erstatter en enhed eller løser castingbehovet ofte.

Jeg oplever derfor ikke, at appen automatisk bliver bedre, bare fordi den har flere funktioner. Casting og spejling kan forlænge dens levetid, men de kan også gøre oplevelsen mere kompleks for en person, der kun vil skifte kanal eller regulere lydstyrken. Den bedste bruger er ikke nødvendigvis den, der vil have flest muligheder, men den der faktisk har brug for telefonens ekstra rolle.

Min langsigtede vurdering

Remote Control for Onn Roku TV fortjener en fast plads på telefonen, hvis jeg ejer et kompatibelt Onn Roku TV og ofte savner en ekstra fjernbetjening eller deler telefonindhold på tv'et. Den første uges appel er tydelig, men den månedlige værdi kommer især fra konkrete vaner: en fjernbetjening der ofte bliver væk, flere brugere i hjemmet eller regelmæssig brug af casting og spejling.

Jeg synes ikke, den bør ses som en ubetinget erstatning for den fysiske fjernbetjening. Telefonen er mere alsidig, men også mere afhængig af strøm, adgang og en fungerende forbindelse. For et enkelt tv med en fjernbetjening, der altid ligger på samme sted, vil den sandsynligvis blive brugt sporadisk. For et travlt hjem kan den derimod være en lille praktisk sikkerhedsline, som man først savner, når den ikke er der.

Appens gennemsnitlige vurdering er 4,5 baseret på omkring otte hundrede ratings, og den har passeret halvtreds tusind installationer. Det peger på, at der er en reel interesse for denne type løsning, men tallene ændrer ikke min vigtigste anbefaling: Prøv den ud fra din egen tv-rutine. Det er ikke antallet af installationer, der afgør, om den bliver ved med at være nyttig i netop din stue.

Min anbefaling er derfor positiv med en klar betingelse. Installer den, hvis du har et Onn Roku TV og ønsker en gratis måde at afprøve telefonstyring, casting og skærmspejling på. Sæt den op i fredstid, behold den fysiske fjernbetjening som backup, og læg mærke til, om appen faktisk sparer dig tid efter den første begejstring. Hvis den gør det, har den fortjent sin plads. Hvis den mest føles som endnu et trin for at udføre en enkel handling, er den almindelige fjernbetjening stadig det bedre valg.

Ofte stillede spørgsmål