Masha og Bjørnen: Pizza

Analyse af Mobexer

Det særlige ved Masha og Bjørnen: Pizza er, at det holder sig til én letforståelig idé: Barnet får lov til at gå ind i rollen som pizzabager sammen med Masha. Det lyder enkelt, og det er netop styrken. I stedet for at bede små spillere om at lære et omfattende rollespil at kende, gør spillet madlavning til en overskuelig aktivitet, hvor det er selve arbejdet med pizzaen, der er i centrum.

Jeg synes, den afgrænsning passer godt til børn, der gerne vil efterligne noget, de kender fra hverdagen, men endnu ikke har tålmodighed til lange instruktioner eller komplicerede regler. Man kan tage spillet frem til en kort pause, eller lade barnet prøve sig frem, mens en voksen sidder i nærheden. Det føles mindre som en opgave, der skal løses, og mere som et lille, velkendt rollelegsunivers.

Det er et rollespil for børn fra DEVGAME KIDS games, bygget op omkring Masha og Bjørnen. Den genkendelige ramme gør det lettere at få et barn interesseret end i en helt ukendt køkkenleg, men det er pizzaaktiviteten, der bærer oplevelsen. Jeg ville derfor først og fremmest vælge det til et barn, som synes, det er sjovt at lege restaurant eller lave mad, ikke til én, der leder efter en stor historie eller en udfordrende spiloplevelse.

Pizzaen gør legen konkret

Fra rolleleg til en lille aktivitet

Når et spil handler om at lave pizza, har barnet et tydeligt udgangspunkt: Der skal skabes noget, som ligner mad, og Masha er med i legen. Den konkrete opgave hjælper med at holde interessen, fordi barnet kan forholde sig til pizza som noget velkendt, også uden at forstå alle detaljer i et traditionelt rollespil. For mig er det en mere tilgængelig indgang end eventyr med mange figurer, mål og regler.

Den type leg kan også give en rar overgang mellem skærm og samtale. En voksen kan spørge, hvad barnet vil putte på sin pizza, eller lade barnet forklare sin fremgangsmåde. Det gør ikke automatisk spillet lærerigt i en bestemt faglig forstand, men aktiviteten giver naturlige anledninger til at tale om valg, mad og rækkefølge. Jeg ville bruge de øjeblikke som fælles leg frem for at forvente, at appen alene skal undervise barnet.

Som madlavningsspil til børn har det en fordel i sin tydelige tematik. Barnet behøver ikke først at forstå et komplekst univers for at vide, hvad det kan lege med. Samtidig sætter temaet også en grænse: Hvis barnet ikke interesserer sig for køkkenleg, Masha eller Bjørnen, er der ikke nødvendigvis en anden type oplevelse, der kan holde det fast.

Hvad jeg ville holde øje med under spillet

Ved små børns spilletid handler den praktiske oplevelse ikke kun om indholdet, men også om hvor let barnet kan orientere sig. Jeg ville lade barnet prøve selv, men i begyndelsen sidde ved siden af og se, om det forstår, hvad aktiviteten inviterer til. Hvis barnet bliver usikkert, kan en voksen gøre legen mere åben ved at foreslå, at I sammen finder på en pizza, i stedet for at forklare alt som en række instruktioner.

En nyttig måde at bruge spillet på er at lade barnet fortælle, hvad det gør, mens det gør det. Det giver den voksne en fornemmelse af, om barnet faktisk følger med eller blot trykker hurtigt videre. Hvis interessen daler, er det bedre at stoppe efter en kort omgang end at forsøge at gøre spillet til en lang beskæftigelse. Den enkle præmis egner sig bedst til små, afgrænsede stunder.

Jeg ville også behandle køb i appen som noget, den voksne skal tage stilling til på forhånd. Spillet er gratis at hente, men der findes køb i appen, og beløbene ligger fra 3,00 kr. til 225,00 kr., hvis betalingen går via Play. Det gør det fornuftigt at gennemgå familiens indstillinger for køb, før et lille barn får telefonen eller tabletten alene. Den praktiske pointe er ikke, at barnet nødvendigvis vil købe noget, men at voksne bør vide, hvordan køb håndteres på den enhed, barnet bruger.

Når en kort hverdagspause er det bedste match

Jeg kan især se spillet fungere i en almindelig hverdagssituation: Barnet er færdigt med en anden aktivitet, mens en voksen skal gøre noget praktisk i nærheden, og der er brug for en rolig, kort beskæftigelse. Pizza som tema er nemt at tale om bagefter, så det kan også blive en lille fælles leg, når den voksne vender tilbage. Det er mere realistisk end at forvente, at spillet skal underholde barnet alene i lang tid.

Det kan også passe til et barn, der allerede leger restaurant med legetøj. Her kan appen være et digitalt supplement: Først prøver barnet sin idé på skærmen, og bagefter kan det fortsætte rollelegen med legekøkken eller tegninger. Jeg ville dog ikke præsentere appen som en erstatning for fysisk leg. Den er bedst som en lille variation, især når barnet selv har lyst til at vende tilbage til Masha-universet.

For en voksen, der vil vælge et spil til en fælles stund, er det en fordel, at pizza straks giver noget at snakke om. Man kan spørge, hvem der skal have pizzaen, eller hvilken slags barnet ville vælge i virkeligheden. Den slags samtale kan gøre en kort spilsession mere nærværende uden at kræve, at den voksne spiller hele tiden. Det er en lille, men brugbar forskel fra spil, hvor barnet kun skal reagere på skærmen og ikke har noget oplagt at fortælle om bagefter.

Hvor det enkle også bliver en begrænsning

Den samme snævre idé, som gør spillet let at gå til, betyder også, at det ikke er det rigtige valg for alle. Hvis barnet søger efter mange forskellige aktiviteter, en lang fortælling eller tydelige udfordringer, kan pizzaoplevelsen føles begrænset. Jeg ville vælge et mere indholdsrigt børnespil, hvis målet er at holde interessen gennem længere tid eller tilbyde flere slags leg i én app.

Det er også værd at skelne mellem fri rolleleg og spil, der belønner præcision eller fremgang. Her bør man ikke købe det med forventning om dybe systemer eller en stor udviklingskurve. Dets værdi ligger i den umiddelbare idé og den kendte figurverden. For nogle børn er det rigeligt; for andre vil nyhedsværdien aftage, når pizzaaktiviteten ikke længere føles frisk.

Sammenlignet med almindelige køkkenspil er Masha og Bjørnen-vinklen den tydeligste forskel. Et generisk madspil kan være et bedre valg, hvis barnet først og fremmest vil udforske madlavning uden at være knyttet til bestemte figurer. Omvendt kan et spil med kendte figurer være mere tillokkende for et barn, der allerede holder af Masha og Bjørnen. Jeg ville lade barnets interesse for figurerne veje tungt, men ikke antage, at navnet alene er nok til at gøre aktiviteten engagerende.

Forældre bør desuden huske, at aldersmærkning ikke fortæller, om et bestemt barn vil kunne navigere selv eller holde interessen. Spillet er mærket PEGI 3, hvilket gør det relevant at overveje til små børn, men jeg ville stadig se på barnets temperament, skærmvaner og behov for hjælp. Nogle børn vil straks forstå idéen; andre får mere ud af det, når en voksen sætter ord på legen og hjælper med at komme i gang.

Hvem får mest ud af det?

Jeg ville anbefale det til familier med et yngre barn, der kan lide Masha og Bjørnen, rolleleg eller idéen om at lave mad. Det er også et fornuftigt bud, hvis man ønsker et gratis spil at prøve uden først at forpligte sig til en betaling. Den gennemsnitlige vurdering er 4,5, og spillet har over 100 millioner installationer; det viser, at mange har hentet det, men det bør stadig være barnets egen interesse, der afgør, om det passer hjemme hos jer.

Spillet er udgivet den 15. november 2020, og den aktuelle version er 1.6.18. Det kræver Android 7.0 eller nyere. Jeg nævner især systemkravet, fordi en ældre enhed kan være afgørende for, om det overhovedet er en praktisk mulighed. Hvis familien bruger iOS, bør man undersøge den relevante butik og enhedskompatibilitet, før man planlægger at hente det; jeg ville ikke gå ud fra, at Android-oplysninger automatisk gælder for andre platforme.

At spillet har 241.000 bedømmelser og 72.000 anmeldelser kan give en fornemmelse af, at det er et veletableret valg blandt brugerne, men store tal fortæller ikke, om netop jeres barn vil blive optaget af pizzaaktiviteten. Jeg ville derfor begynde med en kort prøvestund sammen. Læg mærke til, om barnet selv finder på noget, eller om det hurtigt mister interessen og har brug for, at en voksen driver legen videre. Det er en bedre pejling end popularitet alene.

Hvis barnet bliver glad for selve madlegen, kan appen fungere som en lille tilbagevendende aktivitet, især når den bruges sammen med en voksen eller som inspiration til videre rolleleg. Hvis barnet derimod vil have mange mål, en længere historie eller mere varierede udfordringer, ville jeg vælge et andet spil i stedet for at forsøge at få denne oplevelse til at være mere, end den er. Det bedste ved spillet er den konkrete, børnevenlige indgang til rolleleg; dets vigtigste begrænsning er, at interessen afhænger meget af, om barnet faktisk har lyst til at lave pizza med Masha.

Min samlede vurdering er positiv med den rette forventning. Masha og Bjørnen: Pizza fungerer bedst som en enkel, kort madleg for et lille barn, ikke som et stort rollespil eller en løsning på langvarig skærmtid. Er figurerne og pizzatemaet et hit hos barnet, er det værd at prøve; hvis ikke, er et bredere kreativt spil eller almindelig rolleleg sandsynligvis et bedre match.