Video Player All Format HD

Analyse af Mobexer

Når flere i hjemmet bruger den samme Android-telefon eller tablet, er en videofil ikke altid bare noget, man trykker på og ser. Den kan være en optagelse fra en familietur, en video til børnene eller en fil, man har fået tilsendt og vil afspille uden først at flytte den til en anden enhed. Video Player All Format HD er lavet til netop den slags lokal og fleksibel videoafspilning. Jeg synes, den giver mest mening som en praktisk afspiller ved siden af telefonens standardløsning, især når pop op-visning, undertekster eller afspilning i baggrunden er nyttigt.

Appen hører til blandt videoafspillere og redigeringsværktøjer, selv om dens tydeligste rolle er at afspille video. Den er gratis at hente, har PEGI 3 og kommer fra Video Player & Cast to TV. Med en gennemsnitlig bedømmelse på 4,2 baseret på omkring 174.000 vurderinger og over 50 millioner installationer er det en velkendt mulighed, men popularitet er ikke det samme som, at den passer til alle. Her afhænger oplevelsen især af, hvordan du ser videoer, og om du vil have mere fleksibilitet end den indbyggede afspiller tilbyder.

En afspiller, der passer ind i en delt hverdag

Når flere bruger den samme skærm, lægger jeg især mærke til, om en afspiller gør det nemt at skifte mellem at se, lytte og bruge enheden til noget andet. Her handler afsnittet om de konkrete situationer, hvor pop op-visning og lyd i baggrunden kan være nyttige, og om de små vaner, der gør delingen mindre rodet. Det næste afsnit ser på, hvor appens rolle stopper, når familiens behov handler om adgang og ansvar.

Når én skærm skal bruges til flere ting

Den mest nyttige forskel i dagligdagen er, at video ikke nødvendigvis behøver optage hele skærmen. Pop op-afspilning kan være praktisk, hvis du vil holde en video synlig, mens du ordner noget andet på telefonen. Det er ikke en løsning, jeg ville vælge til en film, hvor hvert billede fortjener fuld opmærksomhed, men til en vejledning, en opskrift eller en længere optagelse, du lytter mere til end ser på, kan det spare skift frem og tilbage mellem apps.

Baggrundsafspilning er på samme måde mest relevant, når lydsporet er det vigtigste. En optagelse fra en begivenhed, et interview eller en video med instruktioner kan fortsætte, mens skærmen ikke er i fokus. Det gør ikke appen til en musikafspiller, men det giver en ekstra måde at bruge videofiler på. Jeg ville dog stadig vælge almindelig fuldskærm til indhold, hvor undertekster, detaljer eller små tekstfelter er vigtige.

I et hjem med en fælles tablet kan de funktioner gøre en forskel uden at kræve en stor ændring af vanerne. En voksen kan starte en video for et barn og derefter bruge skærmen til noget andet, hvis baggrundsafspilning passer til situationen. Pop op-visning kan også gøre det lettere at følge en kort video, mens man finder den næste fil. Det er dog stadig den person, der bruger enheden, der skal holde styr på, hvilken video der er valgt og hvornår den bør lukkes.

Filer, opløsning og forventninger

Appen er rettet mod afspilning af video i flere opløsninger, herunder 4K og 1080p. Det er nyttigt, hvis du allerede har filer i høj kvalitet og vil afspille dem på en enhed, der kan vise dem ordentligt. Men opløsning alene garanterer ikke en bedre oplevelse: skærmens størrelse, filens egenskaber og enhedens ydeevne har også betydning. På en mindre telefon vil en almindelig HD-video ofte være mere end tilstrækkelig, mens en stor tablet kan gøre forskellen tydeligere.

Undertekster er særlig relevante i delte rum. De hjælper, når nogen sover, når lydstyrken skal holdes nede, eller når flere ser med og foretrækker tekst. Et nyttigt praktisk råd er at prøve underteksterne, før man sætter sig til rette: hvis timing eller læsbarhed ikke passer til den konkrete fil, er det bedre at opdage det i starten end midt i en film. Funktionen er en styrke, men oplevelsen afhænger også af selve undertekstfilen og af, hvor tydeligt den vises på skærmen.

Hvis du ofte ser video på et tv, kan navnet og udviklerens fokus på casting virke oplagt, men jeg ville først afklare, hvordan den konkrete enhed og fil fungerer sammen. Det er fornuftigt ikke at basere et køb eller en fast husstandsrutine på en antagelse om, at enhver video automatisk kan sendes til enhver skærm. Til afspilning direkte på telefonen eller tabletten er appens kerneidé mere ligetil.

En enkel rutine på en fælles enhed

På en tablet, der går på omgang, er det smart at gøre den praktiske del tydelig: vælg videoen, kontrollér lyd og undertekster, og luk afspilleren, når I er færdige. Det lyder banalt, men det undgår, at næste person åbner enheden og fortsætter på en fil, som ikke var tiltænkt dem. Appen bør ses som en afspiller, ikke som en fælles medieplan eller en måde at organisere familiens aftaler på.

En realistisk situation er en lang køretur, hvor en voksen finder en video, som barnet kan se på en tablet. Før turen kan man kontrollere, at filen åbner, at undertekster ikke dækker vigtige dele af billedet, og at lydniveauet er passende. Når enheden senere gives videre, er det nyttigt at afslutte afspilningen i stedet for blot at lægge skærmen fra sig. Det er ikke en særlig familieindstilling, men en enkel vane, der gør delte enheder mere overskuelige.

En anden god brugssituation er at gennemgå en optagelse sammen, før den sendes videre til familie eller venner. På en større skærm kan man lade videoen køre i fuld visning og bruge pauser til at tale om, hvad der sker. Hvis man kun vil vise et bestemt øjeblik, kan det være hurtigere at finde det i filen end at sende hele optagelsen rundt. Her er afspilleren et praktisk redskab, men selve udvælgelsen og delingen foregår stadig på brugerens præmisser.

Når fleksibilitet faktisk sparer tid

Pop op-visning er ikke kun til multitasking for multitaskingens skyld. Jeg synes især, den er nyttig, når man følger en kort instruktion og samtidig skal udføre den på samme enhed: eksempelvis at se en demonstration af en indstilling og derefter navigere til den relevante skærm. Vinduet kan dog tage plads fra det, du arbejder med, så på en lille mobilskærm er det ofte bedre at se klippet, huske trinnet og vende tilbage bagefter. På en tablet er der mere luft til at have begge dele synlige.

Baggrundsafspilning har også en praktisk grænse: den passer til indhold, hvor lyd kan stå alene, men ikke til noget, hvor handlingen på skærmen er nødvendig. Jeg ville bruge den til et interview eller en forelæsning, men ikke til en træningsvideo med vigtige bevægelser, som skal efterlignes. Det lyder indlysende, men det hjælper med at vælge funktionen efter opgaven i stedet for at antage, at én afspilningsform altid er den bedste.

Grænser, tillid og hvem appen passer til

Jeg vurderer en delt videoafspiller anderledes end en løsning, der skal holde styr på personer eller indhold. I dette afsnit handler det derfor om at sætte realistiske grænser, tænke over aldersmærkning og betaling samt vælge den rette afspiller til husstandens vaner. Det leder videre til en samlet vurdering af, hvem der sandsynligvis får mest ud af appen, og hvem der bør vælge noget andet.

Opsætning uden at forveksle brugere

Video Player All Format HD kan være et godt valg, når flere personer bruger samme enhed til almindelig videoafspilning, men man bør ikke forveksle den med en løsning til separate profiler eller kontostyring. Jeg ville ikke vælge den for at holde familiemedlemmers indhold adskilt eller for at styre, hvad andre må åbne. Den fungerer bedst, når brugerne selv aftaler, hvilke filer der skal afspilles, og når enhedens øvrige indstillinger håndterer de grænser, familien har brug for.

Det er også værd at tænke over, hvem der har adgang til selve telefonen eller tabletten. Hvis enheden bruges af både voksne og børn, bør voksne selv vælge og kontrollere de filer, der bliver afspillet. PEGI 3 beskriver appens aldersmærkning, men det betyder ikke, at alt indhold, der kan åbnes i en videoplayer, automatisk er passende for små børn. Indholdets egnethed afhænger af videoerne, ikke blot af afspilleren.

En anden praktisk detalje er, at gratis ikke betyder, at alle muligheder nødvendigvis er uden betaling. Appen er gratis, men køb i appen kan koste fra 85 til 145 kroner, når betalingen går gennem Play. Det er værd at have i baghovedet på en fælles enhed, især hvis børn selv kan trykke rundt. Jeg ville gennemgå Play-indstillingerne for køb på den enhed, familien deler, i stedet for at regne med, at appens pris alene fortæller hele historien.

Hvad man bør afklare, før andre bruger enheden

Hvis du sætter afspilleren op på en tablet, der også bruges af andre, er det klogt at afprøve den med en ufarlig testfil først. Så kan du se, hvordan videoen åbnes, hvor underteksterne ligger, og om pop op-visning virker fornuftigt på netop den skærm. Det er en lille prøve, men den forebygger den typiske irritation, hvor man først opdager et uhensigtsmæssigt vindue eller en forkert lydstyrke, når alle allerede sidder klar.

Det hjælper også at aftale en enkel vane omkring filer: hvem vælger videoen, og hvem sørger for at lukke den bagefter? På en privat telefon er det måske ligegyldigt, men på en delt skærm kan den næste bruger ellers møde en liste eller en afspilning, der ikke var tænkt til dem. Jeg ville ikke lade appen være familiens metode til at håndtere privatliv; låsning af selve enheden og almindelig omtanke er vigtigere end valget af videoplayer.

Hvor den skiller sig ud fra standardafspilleren

Telefonens indbyggede afspiller er ofte det bedste valg, hvis du blot vil åbne en video hurtigt og ikke har brug for ekstra visningsformer. Den kræver ingen ny rutine og kan være rigeligt til korte klip. Denne app er mere interessant, når pop op-afspilning, baggrundslyd, undertekster eller håndtering af højere opløsninger faktisk løser et problem for dig. Hvis du sjældent bruger de muligheder, kan en ekstra afspiller føles som endnu et ikon uden særlig gevinst.

Sammenlignet med streamingtjenester er forskellen også vigtig: en videoplayer er relevant, når du vil afspille videofiler, du allerede har adgang til, ikke når du primært leder efter et bibliotek med film og serier. Den skaber ikke i sig selv en samling af indhold. For en bruger, der mest streamer, er tjenestens egen app sandsynligvis mere direkte; for en bruger med egne optagelser eller filer, der skal ses lokalt, giver en særskilt afspiller mere mening.

Der findes også afspillere, som prioriterer en helt minimalistisk oplevelse, og de kan være bedre, hvis du ønsker færrest mulige valg og kun ser enkelte klip. Denne app giver mere mening, når du bevidst vil have alternative afspilningsmåder. Jeg ville derfor ikke vælge efter, hvilken app der har flest funktioner på papiret, men efter om du faktisk skifter mellem fuldskærm, pop op og lyd i baggrunden. En mulighed, man aldrig bruger, er ikke en fordel i hverdagen.

Appen er udgivet i sin nuværende serie med version 2.9.2 og kræver Android 6.0 eller nyere. Det gør den relevant for mange Android-enheder, men ikke for iPhone eller iPad. Hvis du skifter mellem Android og iOS, bør du derfor ikke regne med den samme appoplevelse på begge platforme. På Android er den et alternativ, mens iOS-brugere må vælge en afspiller, der findes til deres enhed.

De små afvejninger, der afgør valget

Den største fordel er ikke blot støtte til høj opløsning, men kombinationen af flere måder at afspille på. Mit råd er at teste funktionerne på den type video, du faktisk bruger: prøv en fil med undertekster, se om pop op-vinduet er behageligt på din skærmstørrelse, og mærk efter, om baggrundsafspilning passer til dit behov. På den måde finder du hurtigt ud af, om appen forbedrer din rutine, eller om standardafspilleren allerede gør arbejdet.

En begrænsning ved fleksible afspillere er, at flere valgmuligheder kan gøre betjeningen mindre enkel for nogen, der kun vil trykke på en fil og se den. I en husstand med blandede tekniske vaner kan det være en fordel, at én person viser de andre den ønskede måde at åbne og lukke videoer på. Hvis du skal have en helt selvforklarende oplevelse for små børn eller ønsker forældrestyring indbygget i selve afspilleren, er dette ikke det valg, jeg ville basere den løsning på.

En ting, jeg ville afprøve tidligt, er forskellen mellem at se en video med lyd og at bruge den som lydindhold. Hvis du ofte lytter med skærmen væk, kan baggrundsafspilning være den funktion, der retfærdiggør en særskilt app. Hvis du derimod mest ser korte klip med telefonen i hånden, vil den fordel sandsynligvis være mindre mærkbar. Det er en enkel måde at afgøre, om appen passer til dine vaner uden at ændre hele din måde at bruge enheden på.

For familier med flere slags indhold er det også nyttigt at skelne mellem afspilning og organisering. En afspiller kan hjælpe med at åbne og vise en fil, men den løser ikke nødvendigvis spørgsmålet om, hvor familiens videoer skal opbevares, hvem der må se dem, eller hvordan de skal sorteres. Jeg ville holde de beslutninger adskilt: brug en løsning, I allerede stoler på, til opbevaring og adgang, og vælg denne app alene ud fra, om dens afspilningsmuligheder er bedre til jeres konkrete filer.

Video Player & Cast to TV har skabt en app, der især giver mening for Android-brugere med egne videofiler og behov for mere end almindelig fuldskærmsafspilning. Den store brugerbase og en bedømmelse på 4,2 peger på, at mange finder nytte i den, men det afgørende er stadig dine vaner. Jeg ville hente den, hvis undertekster, pop op-visning eller lyd i baggrunden er funktioner, du savner, og lade være, hvis du primært streamer eller ønsker brugerprofiler og børnestyring.

Min samlede vurdering er, at Video Player All Format HD er en fornuftig ekstra afspiller til en delt Android-enhed, så længe man holder forventningerne på det rette niveau. Den gør video mere fleksibel, men erstatter hverken en streamingtjeneste, en løsning til kontogrænser eller en voksens vurdering af indhold. Til en familie, der deler filer og skærm, kan den være praktisk; til en familie, der først og fremmest har brug for kontrol og adskilte brugeroplevelser, bør andre værktøjer komme først.