OOC: The Playable Anime

Analyse af Mobexer

Jeg kan bedst lide idéen bag OOC: The Playable Anime, når jeg tænker på den som en fortælling, man ikke bare ser, men selv er med til at sætte retning på. Det er et spil fra OOC i kategorien bøger og opslagsværker, og den interaktive, animerede form gør det til noget andet end både en traditionel roman og et almindeligt mobilspil. Det vigtigste spørgsmål er derfor ikke, hvor mange systemer man får at mestre, men om man har lyst til at engagere sig i en historie og bruge sin fantasi undervejs.

Min anbefaling afhænger især af, hvad du forventer af ordet “spil”. Hvis du vil have hurtig action, præcise udfordringer eller en masse mekanikker at optimere, er det næppe det oplagte valg. Hvis du derimod holder af animefortællinger og gerne vil føle, at du deltager i stedet for blot at læse eller se med, er grundideen mere interessant. Den fungerer bedst, når man giver den opmærksomhed og ikke forventer, at den skal være en baggrundsapp.

En fortælling, hvor fantasien får en aktiv rolle

Det særlige er deltagelsen

Det mest markante ved oplevelsen er løftet om en animeroman, hvor brugerens fantasi ikke bare er pynt omkring historien. Det ændrer den måde, jeg går til indholdet på: Jeg leder ikke kun efter næste afsnit, men overvejer også, hvordan jeg selv ville forstå situationen, og hvilken retning jeg håber, fortællingen tager. Den forskel kan virke lille, men den gør læsning mere aktiv og personlig.

Det er dog værd at være præcis om, hvad den type oplevelse tiltaler. En interaktiv historie er ikke automatisk det samme som et spil med fri bevægelse, kampe eller omfattende valgmuligheder. Jeg ville derfor gå ind med forventningen om en fortælling, der inviterer til deltagelse, ikke med krav om at få alle de ting, man forbinder med et stort eventyrspil. Den forventningsafstemning er vigtigere her end i mange spil, hvor genren er tydelig fra første øjeblik.

Det hjælper også at se animeformen som en del af fortællingens præsentation snarere end som en garanti for en bestemt type gameplay. Hvis du normalt vælger anime på grund af stemning, figurer og dramatiske situationer, kan formatet føles naturligt. Hvis du primært vælger spil for at udfordre reaktionsevnen eller løse komplekse opgaver, kan den fortællende vægt føles langsom.

Sådan får du mest ud af den interaktive form

Jeg ville spille i et roligt tempo og give hver sekvens lidt plads. Når en fortælling gerne vil have mig til at forestille mig mere end det, der står eller vises direkte, mister jeg noget af pointen, hvis jeg klikker mig videre uden at tænke. Et konkret råd er at lægge telefonen fra sig mellem scener, hvis man bliver afbrudt, i stedet for at forsøge at følge med i små glimt. Det er en anden rytme end korte mobilspil, hvor et par minutters ventetid typisk er nok.

Det kan også være en fordel at spille med lyd og animationer som en del af helheden, hvis de er tilgængelige i den aktuelle oplevelse. Jeg vil ikke love bestemte lydfunktioner eller indstillinger, men generelt gør det en fortælling lettere at følge, når man giver dens visuelle og auditive præsentation opmærksomhed. Omvendt er det ikke den bedste titel at starte midt i et støjende øjeblik, hvor man kun kan skimme teksten.

En lille, praktisk vane er at huske, hvad der gjorde indtryk efter en session: en reaktion, en stemning eller et spørgsmål, historien efterlod. Det kan gøre næste gang mere engagerende, fordi man vender tilbage med sin egen fortolkning i stedet for blot at forsøge at genkalde hvert enkelt øjeblik. Det er ikke en særlig spilfunktion; det er en måde at få mere ud af en fortælling, der netop lægger op til personlig indlevelse.

Den bedste hverdagssituation

Jeg forestiller mig den bedst som noget, man åbner, når man har et sammenhængende frikvarter: i sofaen efter aftensmad, på en rolig togtur eller i en pause, hvor man ikke samtidig skal svare på beskeder. Her kan den animerede fortælleform føles som et lille afbræk fra både endeløs videostreaming og spil, der kræver konstant input. Man får mulighed for at være mentalt med uden nødvendigvis at skulle reagere hurtigt.

Til gengæld ville jeg ikke vælge den som førstevalg, hvis jeg kun har et minut mellem to opgaver. Korte afbrydelser kan gøre det sværere at huske stemningen og sammenhængen, især hvis jeg er kommet ind i en scene, hvor dialog og kontekst betyder noget. Hvis du ved, at din mobilbrug næsten altid består af ultrakorte besøg, vil en simpel puslespilsapp eller en almindelig læseapp sandsynligvis passe bedre til din dag.

Det samme gælder, hvis du gerne vil dele oplevelsen med en ven, der ikke selv vil læse eller følge en fortælling. Man kan selvfølgelig tale om historier bagefter, men den centrale fornøjelse ligger i ens egen deltagelse og forestillingsevne. Jeg ser den derfor som en mere individuel, fokuseret aktivitet end som et selskabsspil, man hurtigt kan forklare og spille sammen.

Hvor den adskiller sig fra de sædvanlige alternativer

Sammenlignet med en almindelig e-bog er den interaktive animeform mere spilpræget i sin indstilling: Jeg går ind med forventning om at være involveret, ikke kun at vende sider. Sammenlignet med en animevideo er forskellen, at jeg ikke blot læner mig tilbage og følger et færdigt forløb. Men den ligger også et stykke fra traditionelle eventyrspil, hvor udforskning, kamp eller samling af genstande ofte fylder meget. Her bør man først og fremmest være nysgerrig på fortællingsoplevelsen.

Det betyder, at valget mellem alternativer handler om, hvad du vil have ud af din skærmtid. En bog er bedre, hvis du ønsker en enkel læseoplevelse uden spilramme. En serie er bedre, hvis du foretrækker at lade andre styre tempoet. Et mere mekanisk mobilspil er bedre, hvis du vil kunne spille uden at følge dialog eller sammenhæng. OOC passer bedst til den, der søger et mellemrum mellem læsning, anime og spil, ikke til den, der vil have den fulde pakke fra alle tre på én gang.

Begrænsninger, der er værd at kende

Den største mulige friktion er forventningen til, hvor meget kontrol ordet “spilbar” indebærer. Nogle spillere vil høre det og forestille sig tydelige grene, omfattende karakterstyring eller mange mål. Jeg ville ikke købe ind på sådanne antagelser uden selv at afprøve oplevelsen. Det sikre udgangspunkt er, at det er en animeret fortælling med interaktiv indramning, og at dens værdi afhænger af, om den måde at deltage på føles tilfredsstillende for dig.

Den fortællende vægt kan også være en ulempe, hvis du hurtigt mister interessen, når du ikke selv udfører noget hele tiden. Selv en engagerende historie kræver, at man læser, følger med og accepterer pauser i tempoet. Jeg ville springe den over, hvis jeg var på jagt efter gentagelig action eller et spil, der giver en tydelig belønning efter få sekunder.

Prisen ved download er gratis, men der findes køb i appen. Hvis du helst vil undgå ekstra betalinger, er det fornuftigt at kontrollere købsindstillingerne på den enhed, du bruger, og være opmærksom på, hvad der eventuelt tilbydes, før du bekræfter noget. Købspriserne spænder fra omkring elleve kroner til cirka 1.149 kroner, når faktureringen sker via Play. Det store spænd gør det særligt vigtigt ikke at antage, at alle køb er små eller nødvendige; vurder hvert tilbud for sig.

Jeg ville også tage den forholdsvis nye version med i betragtning, hvis jeg lægger stor vægt på en helt gennemarbejdet, langvarig oplevelse. Den aktuelle version er 0.1.23. Det siger i sig selv ikke, hvor stabil eller indholdsrig appen føles, men det er en grund til at prøve den med åbent sind frem for at forvente samme modenhed som fra en mangeårig, etableret serie.

Hvem får mest ud af den?

Den rammer især læsere, der allerede kan lide anime og gerne vil prøve en mere deltagende måde at opleve fortællinger på. Den kan også være et godt valg for en person, der normalt synes, at almindelige bøger kræver for meget ro, men som stadig foretrækker historie og stemning frem for action. Hvis det er dig, så prøv at give den en hel, uforstyrret session, før du afgør, om formatet fungerer.

Den er mindre oplagt for børn, der forventer hurtig interaktion, eller for spillere, der vil have et tydeligt færdighedssystem at mestre. Indholdsangivelsen er PG-klassificering, så jeg ville stadig lade den enkelte families vurdering afgøre, om tonen passer til barnet. En aldersmærkning kan hjælpe med forventningerne, men den erstatter ikke forældres egen vurdering af, hvad der føles passende.

Der er allerede en mærkbar interesse omkring spillet: det har en gennemsnitlig vurdering på 4,2 ud fra omkring 25.000 bedømmelser, cirka 8.500 anmeldelser og over en million installationer. Jeg ser det som et tegn på, at mange har været nysgerrige på formatet, ikke som bevis på, at det passer til alle. Det er mere nyttigt at spørge sig selv, om man nyder fortællinger, der kræver opmærksomhed, end at lade popularitet afgøre valget.

Hvad jeg ville afklare, før jeg går i gang

Et praktisk spørgsmål er, om oplevelsen passer til den telefon, man allerede bruger. Den kræver Android 7.0 eller nyere, så jeg ville tjekke systemversionen, før jeg planlægger at installere den på en ældre enhed. Den detalje er let at overse, især hvis man sjældent tænker over operativsystemet, men den kan spare tid, før man beslutter sig for, om formatet er værd at prøve.

Jeg ville også spørge mig selv, om jeg foretrækker at læse alene eller at have en fortælling kørende, mens jeg laver noget andet. Her er det første en bedre tilgang: historien lægger op til, at man følger med og selv bidrager med sin fortolkning. Hvis du ofte lader videoer spille i baggrunden, kan en almindelig lydbog eller serie være mere afslappende; hvis du gerne vil være vågen i mødet med en historie uden at spille actionspil, giver denne form mere mening.

Et andet godt valg er at beslutte på forhånd, hvordan man vil håndtere køb. Gratis download gør det nemt at prøve, men køb i appen betyder, at det er klogt at være bevidst om eventuelle tilbud og betalingsbekræftelser. Jeg ville ikke lade nysgerrighed efter mere indhold føre til et hurtigt køb, før jeg ved, om selve fortælleformen fungerer for mig. Det er en enkel måde at holde prøveoplevelsen adskilt fra beslutningen om at betale.

Hvorfor formatet kræver den rette læser

Det særlige ved en interaktiv animefortælling er ikke nødvendigvis, at den giver mere frihed end alle andre medier, men at den ændrer læserens rolle. I en roman forestiller jeg mig scenen ud fra ordene; i en video modtager jeg en færdig præsentation; her mødes de to forventninger med en spilramme. Det kan føles mere nærværende, men det kan også skabe skuffelse, hvis man forventer, at deltagelse altid betyder omfattende kontrol over handlingen.

Jeg ville derfor prøve at bedømme den på dens egen præmis: Er jeg nysgerrig på at blive i fortællingens stemning og tænke med, også når jeg ikke udfører en konkret opgave? Hvis svaret er ja, kan den give en anden slags skærmtid end den sædvanlige strøm af klip eller korte spilrunder. Hvis svaret er nej, er det ikke nødvendigvis et problem med kvaliteten; det er sandsynligvis et tegn på, at jeg hellere vil have mere direkte aktivitet eller en mere traditionel læseoplevelse.

Den forskel er særlig nyttig at kende, hvis man vælger noget til en pendling eller en pause. På en rolig tur, hvor jeg kan holde fokus, ville jeg være mere tilbøjelig til at åbne den end på en travl rejse med mange afbrydelser. I det sidste tilfælde kan en bog eller et spil, der er let at lægge fra sig uden at miste sammenhængen, være et mere praktisk valg. Det handler altså ikke kun om smag, men også om hvor meget ubrudt opmærksomhed ens hverdag faktisk giver.

Min samlede vurdering

Jeg synes, OOC: The Playable Anime er mest interessant som et forsøg på at gøre animefortælling mere personlig. Dets styrke ligger i idéen om at give fantasien en plads, og den idé kan gøre oplevelsen mere engagerende end passiv streaming, når man faktisk har tid til at følge med. Samtidig skal man ikke forveksle den fortællende tilgang med et løfte om traditionel spilfrihed eller konstant aktivitet.

Hvis du er nysgerrig på interaktive historier, ville jeg prøve den gratis version og først derefter tage stilling til eventuelle køb. Hvis du hellere vil have en bog, der altid er klar til at blive læst i små bidder, eller et spil med mere direkte kontrol, findes der bedre alternativer til netop de behov. For den animeinteresserede, der gerne vil være med i fortællingen frem for blot at se den, er den dog værd at give en rolig chance. Den kræver mest af din opmærksomhed, ikke af dine reflekser.