Mr Autofire

Analyse af Mobexer

Det afgørende ved Mr Autofire er, at spillet lader dig bruge opmærksomheden på bevægelse frem for at holde styr på sigtet. Når figuren skyder automatisk, bliver hvert møde en lille balanceøvelse: Jeg skal læse, hvor fjenderne står, vælge et sikkert sted at lande og finde et øjeblik til at angribe uden at blive ramt. Den idé gør spillet let at forstå, men ikke nødvendigvis let at mestre.

Automatisk ild flytter fokus til dine valg

I mange actionspil fordeler jeg koncentrationen mellem at sigte, skyde og bevæge mig. Her fjernes en del af det arbejde, så beslutningerne om hop og placering fylder mere. Det er en konkret fordel på en telefonskærm, hvor præcise fingerbevægelser kan være besværlige. Samtidig betyder det, at jeg ikke kan løse en vanskelig situation ved blot at skyde hurtigere; jeg skal skabe en position, hvor den automatiske beskydning faktisk hjælper mig.

Det ændrer også rytmen. Jeg kan ikke altid blive stående og vente på, at fjenderne forsvinder, for faren kommer fra både deres angreb og banens terræn. Et hop kan redde mig fra et skud, men et dårligt timet hop kan efterlade mig i en mindre fordelagtig position. Derfor føles kontrollen enkel ved første møde, mens de små valg gradvist får større betydning, når presset stiger.

Sådan får du mere ud af korte forsøg

Spillet passer godt til et ledigt øjeblik, fordi den grundlæggende idé er tydelig fra starten. Jeg kan åbne det uden først at skulle lære et kompliceret kontrolsystem. Men korte sessioner bliver mest tilfredsstillende, hvis jeg bruger hvert forsøg til at lægge mærke til én ting: hvor et bestemt angreb kommer fra, hvornår det er sikrest at hoppe, eller hvilken rute der giver mig mere plads. Den slags små observationer gør gentagelserne mindre tilfældige.

En praktisk vane er at lade være med at trykke hektisk, når skærmen bliver travl. Fordi skydningen foregår automatisk, kan jeg i stedet holde øje med figurens placering og vælge et roligt tidspunkt til næste bevægelse. Det hjælper især, når jeg stadig er ved at lære en bane. Hvis jeg fejler, er det mere nyttigt at overveje, om jeg landede forkert, end blot at forsøge at bevæge mig hurtigere næste gang.

Hvad handler det om?

Mr Autofire er en blanding af platformspil og skydespil, hvor du styrer en lille figur, der automatisk skyder på alt, der bevæger sig. Dit job er at styre ham gennem forskellige niveauer fyldt med fjender og forhindringer. Det lyder måske simpelt, men tro mig, udfordringen er reel.

Gameplay og kontrol

Det, jeg elsker ved spillet, er den intuitive kontrol. Du skal blot bruge en enkelt finger til at styre din karakter, og så klarer spillet resten. Det betyder, at du kan fokusere på at undgå skud og hoppe over kløfter, imens dit våben skyder automatisk. Det er en genial løsning for dem, der elsker action uden besværet.

Spillet tilbyder også et væld af forskellige våben og opgraderinger, som du kan samle undervejs. Der er noget tilfredsstillende ved at se din lille helt blive til en ustoppelig kraftmaskine, mens du avancerer gennem niveauerne.

Fra hverdags-pause til krævende baner

Den bedste hverdagssituation for mig er en kort pause, hvor jeg vil have noget mere aktivt end et puslespil, men ikke har lyst til at starte et langt spilforløb. Jeg kan koncentrere mig om en bane og lægge telefonen fra mig bagefter. Det fungerer også som en god afstikker på transport eller i en ventetid, hvis jeg har telefonen ved hånden og kan følge med i, hvad der sker på skærmen. Det er mindre oplagt, hvis jeg kun har få sekunder eller befinder mig et sted, hvor jeg ikke kan holde øje med spillet: hop og placering kræver stadig min opmærksomhed.

Fremskridt kræver mere end bare at skyde

Opgraderingerne giver et ekstra mål ud over at klare den næste situation, men jeg ville ikke betragte dem som en genvej, der automatisk løser svære baner. En stærkere helt kan føles tilfredsstillende, men den automatiske ild fjerner ikke behovet for at vælge sin position. Mit råd er at se udviklingen som støtte til bedre beslutninger: hvis jeg gentagne gange bliver ramt samme sted, er det værd at ændre min bevægelse, ikke kun håbe på mere styrke.

Det er også sådan, jeg ville bruge våbenvariationerne: som en grund til at prøve forskellige tilgange frem for at forvente, at én løsning passer til alle møder. Spillets kerne er stadig den samme, men en anden styrke eller opgradering kan gøre et forsøg mere interessant. Hvis du foretrækker, at hvert nederlag straks kan forklares med én enkelt fejl, kan kombinationen af kamp, bevægelse og udvikling føles mindre kontrollerbar, end et rent præcisionsspil gør.

Hvad det kan sammenlignes med – og hvad det ikke er

Som actionspil ligger det mellem et traditionelt platformspil og et skydespil med direkte sigtekontrol. Sammenlignet med et almindeligt platformspil er fokus mindre på at time hvert spring alene, fordi fjenderne også hele tiden påvirker situationen. Sammenlignet med et spil, hvor du selv styrer hvert skud, er der færre knapper at passe på, men til gengæld mindre direkte kontrol over angrebet. Jeg synes, det er en god handel, når jeg vil have hurtig action på en mobil, men ikke hvis jeg søger præcis sigtning eller en mere taktisk kampoplevelse.

Det skel er nyttigt, før du henter spillet: spørg dig selv, om du helst vil styre en figur gennem fare, eller om du vil finjustere hvert angreb. Hvis det sidste er det sjove for dig, vil et mere traditionelt skydespil sandsynligvis passe bedre. Hvis det første tiltaler dig, giver den automatiske skydning en tydelig identitet, som ikke bare føles som en forenklet udgave af et spil med virtuelle sigteknapper.

Den visuelle side gør handlingen let at aflæse

Grafikken i Mr Autofire er farverig og livlig, hvilket virkelig gør spillet tiltalende at se på. Hver bane har sit eget unikke design, og det er tydeligt, at der er blevet lagt arbejde i at gøre det visuelt engagerende. Lydsiden er også godt udført med energiske lydeffekter, der holder adrenalinen pumpende.

For mig er den praktiske værdi af et tydeligt udtryk, at handlingen ikke blot bliver en masse bevægelse, jeg skal sortere i. Når jeg hopper, undviger og samtidig følger fjenderne, er det en hjælp, at spillets verden er livlig og let at aflæse. Det betyder dog ikke, at hvert møde føles afslappet: når flere ting kræver opmærksomhed, skal jeg stadig holde blikket på skærmen. Jeg ville derfor ikke kalde det et spil, man bør starte, mens man skal koncentrere sig om noget andet.

Variation, bosser og lysten til at prøve igen

En af de ting, der virkelig skiller sig ud for mig, er den variation, som spillet tilbyder. Hver bane introducerer nye fjender og udfordringer, der kræver, at du tilpasser din spillestil. Der er også bosskampe, som tilføjer et ekstra lag af intensitet.

Bosskampe giver en anden type prøve end almindelige møder, fordi de samler presset i en tydelig konfrontation. Her er det særligt vigtigt ikke at lade den automatiske beskydning få mig til at glemme bevægelsen: angrebet kan fortsætte, mens jeg stadig skal finde plads til at undvige. Når en kamp går skævt, kan jeg bruge næste forsøg på at være mere bevidst om mine hop og min placering. Det gør gentagelsen mere meningsfuld end blot at kaste sig ind i samme situation igen.

Hvis du elsker at konkurrere med venner eller bare forbedre dine egne rekorder, så er der også en leaderboard-funktion, hvor du kan se, hvordan du klarer dig i forhold til andre spillere.

Hvem får mest ud af spillet?

Jeg vil især anbefale det til dig, der kan lide korte actionforløb, enkle fingerkontroller og følelsen af at blive bedre gennem gentagne forsøg. Det passer også til spillere, der synes, at automatisk beskydning lyder mere befriende end begrænsende, og som gerne vil have platformbevægelse blandet ind i kampene. Den gennemsnitlige bedømmelse på 4,4 fra omkring 116.000 bedømmelser og over 10 millioner installationer tyder på, at mange allerede har fundet den kombination værd at prøve, selv om popularitet naturligvis ikke afgør, om den passer til din smag.

Jeg ville være mere tøvende, hvis du helst vil have lange, rolige forløb, fuld kontrol over hvert skud eller et spil, hvor fremskridt ikke kræver, at du gentager udfordringer. Actionformatet kan blive hektisk, og selv den simple styring kan føles krævende, når flere farer optræder samtidigt. Spillet er gratis at hente, men der er køb i appen fra 9,00 kr. til 899,00 kr., hvis du faktureres via Play. Det er værd at være opmærksom på, hvis du foretrækker spil uden købsmuligheder; du behøver ikke lade muligheden for at købe ændre din vurdering af, om selve gameplayet er noget for dig.

Praktiske forhold før du begynder

Spillet er udviklet af Lightheart Entertainment og hører hjemme i actiongenren, men dets platformelement er mindst lige så vigtigt for oplevelsen. Det er gratis og har PEGI 7, så aldersmærkningen gør det relevant for familier, der vurderer spil til yngre spillere. Jeg ville dog stadig tage højde for, om barnet trives med hurtige situationer og gentagne forsøg. En lav aldersmærkning fortæller ikke i sig selv, om tempoet passer til den enkelte.

Den aktuelle version er 4.5.4, spillet blev udgivet den 28. april 2020, og minimumskravet til styresystemet er 7.1. De oplysninger er nyttige at tjekke, før du installerer, især hvis du bruger en ældre enhed. Med 35.000 anmeldelser og en gratis indgang er det nemt at undersøge, om konceptet tiltaler dig uden først at betale for selve spillet; køb i appen er stadig en del af den samlede oplevelse at have in mente.

Afsluttende tanker

Alt i alt er Mr Autofire et spil, der tilbyder masser af sjov og udfordring. Det er perfekt til dem, der nyder hurtige, actionfyldte spil, hvor du kan hoppe ind og ud uden meget forberedelse. Med sine intuitive kontroller, flotte grafik og varierede niveauer, er det bestemt et spil, jeg anbefaler at prøve.

Så hvis du er klar til at tage kampen op mod horder af fjender og blive en mester i automatisk skydning, så vent ikke længere. Download Mr Autofire i dag, og lad eventyret begynde!