eFootball™  CHAMPION SQUADS

Analyse af Mobexer

Første gang jeg spiller eFootball™ CHAMPION SQUADS, lægger jeg især mærke til, at det er fodboldens kampøjeblikke, der får pladsen. Spillet er et gratis sportsspil fra KONAMI, men det føles ikke som en direkte erstatning for en traditionel fodboldsimulator, hvor jeg selv styrer hver spiller fra fløjt til fløjt. Her handler oplevelsen i højere grad om at sætte et hold sammen, følge kampens udvikling og vælge, hvor meget jeg vil blande mig undervejs. Den forskel er vigtig, hvis du forventer fuld manuel kontrol.

Det passer bedst til korte pauser, hvor jeg gerne vil følge en fodboldkamp på mobilen uden at skulle bruge begge hænder og konstant reagere på spillet. Den automatiske kampafvikling gør det nemt at lade en kamp køre, mens 3D-præsentationen holder fokus på banen. Til gengæld kan tempoet føles mindre engagerende, hvis du helst selv vil drible, aflevere og afslutte i realtid.

En fodboldstemning bygget op omkring holdet

Jeg vil her se nærmere på, hvordan kampenes visuelle udtryk og holdets rolle tilsammen giver spillet sin særlige fodboldstemning. Det er også værd at spørge, hvordan den mere observerende tilgang påvirker tempoet, for netop den forskel afgør, om oplevelsen føles afslappende eller for passiv.

Banen er centrum, ikke en stor fortælling

Spillets visuelle retning lægger vægt på genkendelige fodboldbilleder: spillerne, banen og de afgørende situationer, der giver en kamp dens fremdrift. Det skaber en sportslig ramme, som er let at forstå, også hvis jeg kun har få minutter. Jeg behøver ikke først sætte mig ind i en lang historie eller et kompliceret univers for at vide, hvad der er på spil.

Den 3D-præsenterede kamp hjælper med at gøre holdopbygningen konkret. Valg af spillere og sammensætning af truppen føles ikke helt løsrevet fra selve kampen, fordi jeg bagefter kan se holdet blive sat på prøve. Det er en lille, men nyttig forbindelse mellem forberedelse og resultat: Når noget ikke fungerer, kan jeg overveje, om problemet ligger i mine valg, i modstanderen eller i den måde, jeg følger kampene på.

Jeg synes dog, at denne præsentation også sætter en grænse for, hvor levende oplevelsen føles. Når jeg ikke har direkte kontrol over hvert angreb, bliver kampens billeder mere noget, jeg følger, end noget jeg selv udfører. Det gør spillet overskueligt, men kan også mindske følelsen af at have indflydelse, især hvis jeg foretrækker præcise input frem for taktisk opsætning og automatisk afvikling.

Automatikken giver en anden slags kontrol

Automatisk matchplay er bedst at betragte som en måde at styre tidsforbruget på, ikke som en garanti for, at alle kampe bliver spændende. Jeg kan lade spillet håndtere selve kampforløbet, mens min interesse ligger i holdet og i, hvordan kampen ender. Det er praktisk, når jeg vil følge med uden at sidde fast i en lang session, men mindre tilfredsstillende, hvis jeg søger en udfordring, hvor hver berøring afhænger af mine reaktioner.

Et konkret tip er at bruge de automatiske kampe som et vurderingsværktøj frem for blot at trykke videre. Når et resultat skuffer, kan jeg se det som anledning til at tænke over holdets sammensætning, inden jeg ændrer noget. Hvis jeg derimod forsøger at løse enhver svag præstation ved at jagte nye spillere, risikerer samlingen af kort og belønninger at blive vigtigere end selve fodboldoplevelsen.

Det er også værd at være opmærksom på loot boxes. De er en del af spillets indhold, og derfor bør jeg ikke behandle tilfældige spillerfund som en sikker vej til et bestemt hold. Jeg ville sætte en personlig grænse, før jeg overhovedet overvejer køb, og se spillet som noget, der først skal være underholdende uden ekstra betaling. Køb i appen ligger fra 9,00 kr. til 549,00 kr., hvis betalingen går gennem Play, så det er fornuftigt at holde øje med, hvad et tryk på en købsmulighed faktisk indebærer.

Lyd og rytme følger kampens behov

Spillets lydside skal først og fremmest understøtte fodboldstemningen og gøre kampene lettere at følge. Det er ikke den type spil, hvor jeg forventer, at musikken eller lydeffekterne bærer en stor fortælling. Her er rytmen snarere knyttet til kampens skift mellem ventetid, opbygning og afgørende øjeblikke. Den tilgang passer til mobilformatet, fordi jeg kan lade en kamp være en kort sportslig pause frem for en lang, ubrudt spilsession.

Det gør også spillet velegnet til situationer, hvor jeg ikke kan have fuld opmærksomhed på skærmen hele tiden. På vej hjem eller i en ledig pause kan jeg følge med i et kampforløb og vende tilbage til holdvalg, når jeg har mere ro. Jeg ville dog ikke vælge det som min primære fodboldoplevelse, hvis jeg vil høre en intens lydkulisse og selv skabe hvert dramatisk øjeblik. Den automatiske afvikling giver en mere afslappet rytme, men tager samtidig noget af den direkte spænding væk.

En anden praktisk overvejelse er, at automatisk kampafvikling ikke betyder, at spillet nødvendigvis er interessant uden opmærksomhed. Hvis jeg kun lader kampene køre uden at engagere mig i holdet eller resultaterne, kan oplevelsen hurtigt føles som gentagelse. Jeg får mest ud af rytmen, når jeg bruger korte sessioner med et klart formål: se, hvordan holdet klarer sig, og bagefter beslutte, om der er en grund til at ændre noget.

Hvem passer spillet til?

Jeg vil især anbefale det til fodboldfans, der kan lide at samle og sammensætte et hold, men ikke altid har tid til en fuld kamp med manuel styring. Det kan også passe til dig, der gerne vil have et sportsligt mobilspil, som er let at åbne i små bidder. PEGI 3 gør aldersmærkningen bred, men den voksne bør stadig være opmærksom på loot boxes og køb, hvis spillet bruges af et barn.

Spillet er mindre oplagt for dem, der ønsker en klassisk fodboldoplevelse med fuld kontrol over bevægelserne. Hvis du først og fremmest vil finte dig forbi en forsvarer, placere et skud præcist og mærke, at dine input afgør hvert spiløjeblik, vil en mere direkte fodboldsimulator sandsynligvis passe bedre. CHAMPION SQUADS lægger vægten et andet sted: på holdet, kampens præsentation og den bekvemme mulighed for at lade matchplayet køre automatisk.

Sammenlignet med mere håndstyrende fodboldspil bytter det altså noget mekanisk dybde i øjeblikket for en lettere og mere tilskuervenlig rytme. Omvendt kan det være mere interessant end et helt passivt sportsresultat, fordi 3D-kampene giver mig noget visuelt at følge, og holdopbygningen skaber en grund til at vende tilbage. Det er denne mellemposition, der gør spillet særligt: Det er hverken blot en kampoversigt eller en fuld simulation.

Tekniske og økonomiske valg før du begynder

Spillet blev udgivet den 29. oktober 2017, og version 9.9.0 er den aktuelle version. Det kræver Android 7.0 eller nyere, hvilket er værd at tjekke, hvis du vil installere det på en ældre telefon. KONAMI står bag, og spillet har et gennemsnit på 4,1 baseret på omkring 170.000 vurderinger. Mere end 10 millioner installationer viser, at det har fundet et stort publikum, mens omkring 53.000 anmeldelser giver et bredere indtryk af, at mange spillere har haft noget at sige om oplevelsen.

Disse tal fortæller ikke, om spillets særlige blanding passer til mig, så jeg ville lægge mere vægt på min egen præference for automatisk kampafvikling. Det er gratis at hente, men købsmulighederne betyder, at “gratis” ikke bør forveksles med en oplevelse helt uden økonomiske fristelser. En god måde at begynde på er at spille uden at købe noget, lære hvordan holdopbygningen føles, og først derefter afgøre, om spillet fortjener mere tid.

Den rette forventning gør forskellen

Min samlede vurdering er, at eFootball™ CHAMPION SQUADS fungerer bedst, når jeg accepterer, at jeg ikke spiller fodbold på helt samme måde som i en traditionel simulator. Dets stemning kommer fra 3D-kampene og fra forbindelsen mellem holdvalg og kampresultat, mens automatisk matchplay giver oplevelsen en roligere puls. Det er en reel styrke for korte pauser, men også den vigtigste begrænsning for spillere, der vil have tæt kontrol.

Hvis du vil samle et fodboldhold, følge kampene på mobilen og selv bestemme, hvor aktivt du engagerer dig, synes jeg, det er værd at prøve. Hvis du vil have direkte styring, tydelig indflydelse på hver situation eller ingen interesse i loot boxes, er en anden type fodboldspil et bedre valg. Jeg ville begynde gratis, holde køb på afstand og se, om det tilfredsstiller dig at være holdbygger og tilskuer snarere end den spiller, der udfører hvert træk.

En realistisk pause med plads til egne valg

En typisk hverdagssituation viser, hvor denne blanding kan fungere: Jeg åbner spillet, mens jeg venter på kaffe eller har et ledigt øjeblik mellem gøremål. I stedet for at starte en manuel kamp, der kræver vedvarende fokus, kan jeg lade matchplayet udfolde sig og bruge opmærksomheden på de afgørende situationer. Senere, når jeg har mere tid, kan jeg gå tilbage til holdet og vurdere, om en ændring faktisk er nødvendig. Det giver en enkel rytme mellem korte kig og mere bevidste beslutninger.

Mit råd er at undgå at ændre flere ting på én gang, når et resultat går imod dig. Hvis du både udskifter spillere og ændrer din tilgang, bliver det svært at vide, hvad der gjorde en forskel. Giv i stedet holdet nogle kampe, læg mærke til mønstre, og justér derefter med et konkret formål. Den lille disciplin gør holdopbygningen mere tilfredsstillende og mindsker risikoen for, at tilfældige belønninger bliver den eneste grund til at fortsætte.

Sådan vurderer du, om rytmen passer dig

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt automatisk fodbold kan holde din interesse, ville jeg prøve det uden at gøre det til en lang session fra begyndelsen. Se, om du faktisk glæder dig til at følge resultatet og vende tilbage til holdet, eller om du bare trykker videre uden at lægge mærke til kampene. I det første tilfælde kan spillets mere tilskuervenlige format være en god mobilrutine. I det andet er en fodboldtitel med direkte styring sandsynligvis et bedre match.

Det er også en fordel at skelne mellem lysten til at samle spillere og lysten til at spille selve fodbolden. Her hænger de to ting sammen, men de er ikke identiske: Holdet giver en grund til at følge kampene, mens kampene giver holdvalgene en synlig sammenhæng. Hvis du kun interesserer dig for den ene side, kan den anden føles som et mellemled. Jeg synes derfor, spillet fungerer bedst for spillere, der nyder begge dele i nogenlunde lige grad.

Et valg mellem tilskuerblik og direkte kontrol

I forhold til de sædvanlige fodboldspil på mobilen er det afgørende spørgsmål ikke blot, hvor realistisk banen ser ud, men hvor meget af kampen du selv vil udføre. En manuel simulator er bedre, når præcise bevægelser og hurtige beslutninger er selve fornøjelsen. Her er den interessante del i stedet at sammensætte holdet og se dets styrker blive afprøvet gennem 3D-kampene. Det er en reel forskel i spillets grundrytme, ikke bare en mindre indstilling, man kan overse.

Jeg ville derfor vælge det til en afslappet, fodboldpræget pause, men ikke som eneste løsning, hvis jeg søgte en intens konkurrenceoplevelse med kontrol over hvert angreb. Omvendt er det et bedre valg end en ren resultattavle, hvis jeg gerne vil have visuelle kampøjeblikke og en grund til at tænke over truppen. Dets styrke ligger netop i dette kompromis; det bliver mindre overbevisende, når man forventer, at det skal være begge typer spil på én gang.

For familier er aldersmærkningen kun en del af vurderingen. PEGI 3 betyder, at spillet er bredt mærket med hensyn til alder, men loot boxes og købsmuligheder gør det fornuftigt at tale med børn om tilfældige belønninger og betalinger. Jeg ville lade en voksen hjælpe med at sætte klare rammer, så det er selve kampene og holdarbejdet, der afgør, om spillet er sjovt, ikke presset for at bruge penge.

Den bedste måde at begynde på

Som ny spiller ville jeg starte med at udforske holdopbygningen og observere kampene, før jeg forsøger at optimere alt. Se efter, hvad du selv finder interessant: om det er at følge spillets forløb, sammenligne spillernes bidrag eller forsøge at få en bedre balance i truppen. Når du har en fornemmelse af det, bliver det lettere at beslutte, hvilke dele af spillet du vil bruge tid på, og hvilke du roligt kan lade ligge.

Det er samtidig værd at holde forventningerne til fremskridt nede fra første dag. En dårlig kamp betyder ikke automatisk, at holdet skal bygges om, og et nyt fund er ikke nødvendigvis den løsning, du mangler. Jeg ville tage beslutninger ud fra flere indtryk frem for ét enkelt resultat. Det giver en mere rolig måde at spille på og passer godt til et spil, hvor selve kampafviklingen allerede foregår i et afslappet tempo.

Min anbefaling er derfor betinget, men positiv: Hvis du holder af fodboldhold som noget, der skal sammensættes og vurderes, og du kan lide at følge kampene uden at styre alle bevægelser, er det værd at hente gratis og prøve. Hvis du vil skabe hvert angreb med dine egne input, eller hvis tilfældige spillerbelønninger hurtigt frustrerer dig, ville jeg vælge en mere direkte simulator. For mig er det mest fornøjeligt, når jeg bruger det som et lille, strategisk fodboldritual frem for at forvente en fuld kampoplevelse i traditionel forstand.